Ragna er kontor-elev hos Guldmann
Ragna uddanner sig inden for kontor. Hun er kontorelev hos Guldmann, som er en virksomhed, der udvikler og sælger teknologi og redskaber til mennesker med et handicap.
Gennem 2 år som elev i virksomheden har Ragna fokus på at blive superskarp til administrative opgaver. Hun er god til at arbejde struktureret og kommunikere med andre, og derfor kan hun også meget godt lide den del af jobbet, der handler om kundekontakt.
Ragna valgte virksomheden Guldmann, fordi det virkede som en både hyggelig og spændende arbejdsplads, og der var rigtig god kemi til samtalen. Hvis du også vil uddanne dig som kontorassistent, er der mange spændende muligheder for elevplads.
Du kan fx blive elev inden for:
- Administration. Bliv elev i virksomheder som Grundfos, Arla, B&O, Salling Group, Danish Crown eller Vestas – eller i en kommune eller en offentlig myndighed.
- Lægesekretær. Din elevplads er på et hospital eller i en privat praksis.
- Revision. Bliv elev hos fx Seges, RGD eller Dansk Revision.
- Spedition og shipping. Bliv elev os fx Spedition Scan Global, Anders Nielsen & Co eller Eimskip.
- Økonomi. Din elevplads kan være i en virksomhed eller offentlig organisation, hvor du skal lave regnskaber og budgetter.